Barselsnetværksmøde - Få større arbejdsglæde – om at navigere mellem det positive og det negative
Bemærk, at dette arrangement udelukkende er for medlemmer på barsel.
Sammen med det professionelle barselsforum Inspired Beyond Babies (IBB) tilbyder Finandsforbundet alle medlemmer på barsel at deltage i netværksmøder, hvor kendte profiler fra erhvervslivet, inspirerende talere og specialister inden for forskellige fagområder står for de faglige indlæg alt imens, at du netværker, får ny inspiration og pusler om din baby.
Læs mere om samarbejdet og netværksmøderne her.
Den 27. februar kan du deltage i netværksmødet "Få større arbejdsglæde – om at navigere mellem det positive og det negative"
Der er garanti for inspiration, humor og stof til eftertanke, når Mikael Kamber fortæller om vejene til trivsel og arbejdsglæde. Det handler hverken om at være ”positiv” eller ”negativ” som person, men om at kunne træffe de hensigtsmæssige valg fra situation til situation.
Undervejs får du tre konkrete pejlemærker, der er en stor hjælp i den daglige navigation mellem positive og negative faktorer – det involverer et skib, en bøn og en flaske. Tre pejlemærker som du med stor sandsynlighed kommer til at huske, og som du derfor vil have med dig længe efter foredraget.
Foredraget er baseret på de seneste årtiers forskning i trivsel, på Mikael Kambers arbejde med emnet i mere end 15 år – og på hans bestseller; Sur for en sikkerheds skyld.
Til foredraget lærer du:
- At træffe hensigtsmæssige valg afhængig af din situation
- Konkrete redskaber, der kan hjælpe dig med at navigere mellem det positive og negative
- Hvordan du får større trivsel og arbejdsglæde
Tilmelding til online deltagelse
Log på og tilmeld dig netværksmødet. Dette er tilmelding til online deltagelse. Ønsker du at deltage fysisk, kan du tilmelde dig her.
Praktisk information
Al praktisk information om arrangementet vil du modtage direkte fra Inspired Beyond Babies.
Dit navn, stilling, email og virksomhed vil derfor blive videregivet til IBB alene til brug for deres afvikling af arrangementet.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.
Om foredragsholderen
Mikael Kamber er journalist, forfatter og TV-vært. Han holder foredrag og kurser om trivsel, arbejdsglæde og ledelse, han har skrevet fem bøger om de samme emner og taget uddannelsen Certificate in Positive Psychology (CIPP) i USA. Mikael Kamber har desuden en fortid som chefredaktør for JydskeVestkysten og som mediedirektør i DR.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet